Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    Tungmetallet der efterligner østrogen - kan cadmium være medskyldig i udviklingen af brystkræft?





    Flere og flere danske kvinder bliver ramt af brystkræft. Faktisk er der sket en stigning på hele 17,8% de sidste 10 år [1]. Der er mange årsager til at man kan blive ramt af brystkræft, blandt andet at vi generelt bare lever længere [2]. Høje mængder af kønshormonet østrogen er også en risikofaktor for udvikling af brystkræft [3], men udefrakommende østrogen skulle da ikke være så svært at undgå - vel?

    Tungmetallet cadmium findes overalt i jorden og i meget af det konventionelle gødning vi bruger i landbruget, hvilket resulterer i at det ender i vores fødevarer [4]. Cadmium er det der hedder et metal-østrogen, som efterligner østrogen i kroppen. Forskere har de seneste år peget på, at dette kunne være en af grundene til at tilfælde af brystkræft stiger globalt.
     

    Hvad er cadmium?

    Cadmium er et tungmetal som er giftigt for både mennesker og miljø. Derfor er det også underlagt omfattende regulering i EU, men der slipper desværre stadig mængder ud i vores fødevarer. Dette sker gennem brugen af kunstgødning eller renset slam, som indeholder cadmium, til at gøde vores afgrøder, hvorefter det bliver optaget i planterne.
    Derfor er der også cadmium i kødprodukter, da husdyr spiser store mængder planter med cadmium i.

    Cadmium ryger også ud i luften fra vulkanudbrud verden over, og ender på jorden som atmosfærisk nedfald [5]. Den største kilde til cadmium udover fødevarer er cigaretter, da cadmium også sniger sig ind i tobaksplanterne [6].
     

    Hvordan efterligner cadmium østrogen?

    Østrogen bliver produceret i æggestokkene (hos mænd produceres det i binyrerne), og binder sig herefter til østrogenreceptorer, som man finder i visse cellekerner. Her sender de signaler ud til kroppen, som styrer kønsbaserede kropslige processer, eksempelvis menstruationscyklussen [7].

    Cadmium har evnen til at binde sig til østrogenreceptorerne i cellekernerne, hvilket skaber ubalance i kroppens hormon signaler. Dette kan eksempelvis øge brystvæv celle produktionen, og dermed også en mulig brystkræftcelle produktion [8]. Jo flere østrogenlignende elementer du bliver udsat for, jo højere bliver risikoen altså for udviklingen af brystkræft [9].
     

    Hvad kan man gøre for at undgå cadmium?

    Det lyder umiddelbart som om at det kan være svært at undgå det farlige tungmetal, men der er heldigvis håb at hente. Der er markant mindre cadmium i økologiske fødevarer end i konventionelle [10], derfor kan indkøbskurven være et godt sted at starte. Der er typisk høje mængder cadmium i kornprodukter og grøntsager, så her er det smart at vælge økologisk.


     

    Referencer
    [1]  

    Sundhedsdatastyrelsen, 2021, “ Endnu
    flere kvinder får brystkræft” (online) Available at: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da
    /nyheder/2021/flere_kvinder_
    kraeft_100221 [accessed 22/8/2022]

    [2]  

    Kræftens Bekæmpelse, 2021, “Årsager til brystkræft” (online) Available at: https://www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/aarsager-brystkraeft/ [accesed 22/8/2022]

    [3]  

    Fødevarestyrelsen, 2022, “Cadmium i
    fødevarer” (online) Available at: https://www.foedevarestyrelsen.dk/
    Leksikon/Sider/Cadmium-i-f%C3%B8devarer.aspx [accesed 22/8/2022]

    [4]  

    Williams, C.R., Harrison, R.M. Cadmium in the atmosphere. Experientia 40, 29–36 (1984). https://doi.org/10.1007/BF01959099

    [5]  

    Scherer G, Barkemeyer H. Cadmium concentrations in tobacco and tobacco smoke. Ecotoxicol Environ Saf. 1983 Feb;7(1):71-8. doi: 10.1016/0147-6513(83)90050-7. PMID: 6851927.

    [6]  

    Fuentes N, Silveyra P. Estrogen receptor signaling mechanisms. Adv Protein Chem Struct Biol. 2019;116:135-170. doi:10.1016/bs.apcsb.2019.01.001

    [7]  

    V. M. Bimonte;Z. M. Besharat;A. Antonioni;V. Cella;A. Lenzi;E. Ferretti;S. Migliaccio; (2021). The endocrine disruptor cadmium: a new player in the pathophysiology of metabolic diseases . Journal of Endocrinological Investigation, (), –. doi:10.1007/s40618-021-01502-x

    [8]  

    V. M. Bimonte;Z. M. Besharat;A. Antonioni;V. Cella;A. Lenzi;E. Ferretti;S. Migliaccio; (2021). The endocrine disruptor cadmium: a new player in the pathophysiology of metabolic diseases . Journal of Endocrinological Investigation, (), –. doi:10.1007/s40618-021-01502-x

    [9]  

    Barański M, Srednicka-Tober D, Volakakis N, et al. Higher antioxidant and lower cadmium concentrations and lower incidence of pesticide residues in organically grown crops: a systematic literature review and meta-analyses. Br J Nutr. 2014;112(5):794-811. doi:10.1017/S0007114514001366