Af Molle Hinchely
Tekstforfatter
Cocktails, hormoner og sædkvalitet - det lyder umiddelbart som en lørdag aften på Gothersgade i København. Dog handler det her om hormonforstyrrende stoffer, som potentielt kan ødelægge mænds sædkvalitet. Et nyt studie viser, at hvis bestemte hormonforstyrrende "hverdagskemikalier" mikses, har det en særdeles negativ effekt på de små svømmere - en cocktail-effekt. Kombineret med et nyt dansk studie, der viser, at danske mænd har overraskende høje mængder af hormonforstyrrende stoffer i deres urin, er der altså stærke indikationer på, hvorfor flere og flere danskere må i fertilitetsbehandling.
Cocktail-effekten
Cocktail-effekten er et begreb, som beskriver, når man bliver udsat for flere kemiske stoffer på en gang. Kombinationen af flere forskellige stoffer på en gang kan skabe en negativ “synergistisk effekt”. Dette betyder, at stofferne forstærker hinanden, hvilket kan øge risikoen for utilsigtede reaktioner i kroppen. Desværre tager myndighederne ikke højde for cocktaileffekten, da de normalt kun undersøger kemiske stoffers individuelle effekt på menneskekroppen [1]. Det var netop typisk hverdagskemi - altså kemi du finder i eksempelvis rengørings- og plejeprodukter - og dens synergistiske effekt på sædceller, danske og tyske forskere undersøgte i 2017. Her argumenterer de for, at den nuværende måde at måle stoffers potentielle negative bivirkninger på, ikke er god nok, da den netop ikke tager højde for de mulige synergistiske effekter. I studiet undersøgte de blandt andet stofferne benzylidene camphor sulfonic acid (BCSA) og Alpha-Zearalenol, både individuelt og den synergistiske effekt. BCSA bliver typisk fundet i kosmetikprodukter og Alpha-Zearalenol i animalske fødevarer. Det blev konkluderet, at de sammen udgør en større risiko for mænds sædkvalitet, end ved individuel eksponering [2].
Læs også: Forskere mener, at tungmetallet cadmium øger risikoen for brystkræft
Dansk studie forbløffer
Antallet af danske par, der må i fertilitetsbehandling grundet ufrivillig barnløshed, stiger [3]. Der kan være mange grunde til, at ens sædkvalitet eller fertilitet falder, blandt andet rygning eller overvægt [4]. Har du overvejet om din hverdagskemi kan være en faktor i, at det kan være er svært at blive gravid? Et nyt dansk studie fra 2022 samlede urinprøver fra knap 100 danske mænd i alderen 18-32 år. Her blev der fundet store mængder af bestemte hormonforstyrrende stoffer. Faktisk var der i gennemsnit 17 gange mere end acceptable niveauer af de undersøgte stoffer [5]. De hormonforstyrrende stoffer var blandt andet bisphenoler og pthtalater, som man finder i nogle plastprodukter, samt paracetamol, som er hyppigt brugt som smertestillende medicin.
Kemien er overalt
Det er næsten umuligt at undgå hverdagskemi, da stofferne kan være i alt fra fødevarer, plejeprodukter, rengøringsmidler til bilos og plastik. Der findes tusindvis af hverdagskemikalier og derfor også utalligt mange måder, de kan påvirke hinanden gennem synergistiske effekter. Hverdagskemi kan blandt andet også øge risikoen for at udvikle astma [6], allergier og kræft [7]. Der er heldigvis måder at skrue ned for eksponeringen;
5 råd til at mindske uønsket kemi i din hverdag.
Læs også: Cigaretter er fulde af kemikalier, få råd til rygestop her
DTU Fødevareinstituttet (2015), “Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer”
Brenker C, Rehfeld A, Schiffer C, m.fl (2018) "Synergistic activation of CatSper Ca2+ channels in human sperm by oviductal ligands and endocrine disrupting chemicals" doi: 10.1093/humrep/dey275. PMID: 30189007.
Sundhedsdatastyrelsen (2018), “"Flere bliver gravide med befrugtede æg, der har været nedfrosset".” Tilgængelig på: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/nyheder/2018/assisteret-reproduktion-2016_04122018
Mann, Uday; Shiff, Benjamin; Patel (2020) "Premal Reasons for worldwide decline in male fertility" doi: 10.1097/MOU.0000000000000745
Kortenkamp A,
Scholze M, Ermler S, Priskorn L, m.fl. (2022) "Combined exposures to bisphenols, polychlorinated dioxins, paracetamol, and phthalates as drivers of deteriorating semen quality". Environ Int..
Mikeš O, Vrbová M, Klánová J, (2019)) "Early-life exposure to household chemicals and wheezing in children". Sci Total Environ. doi: 10.1016/j.scitotenv.2019.01.254.
Vardoulakis S, Giagloglou E, Steinle S, Davis A, m.fl. (2020) "Indoor Exposure to Selected Air Pollutants in the Home Environment: A Systematic Review."doi: 10.3390/ijerph17238972. PMID: 33276576; PMCID: PMC7729884.