Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    Jern - alt du skal vide!




    Af Eva Gordon
    Certificeret Sundhedsspecialist

     

    Om du er ung eller ældre, mand eller kvinde, så har du brug for jern. Jern indgår i mange livsnødvendige processer i kroppen og er derfor essentielt for os. Men jernmangel er meget udbredt, især blandt kvinder. En tidligere dansk undersøgelse har vist, at 40% af kvinder i den fødedygtige alder lider af jernmangel. Det samme har vist sig for 15% af teenagepiger [1].
     


    Hvad er jern?
    Jern er et livsnødvendigt næringsstof og mineral, som alle levende organismer har brug for. Størstedelen af kroppens samlede jern findes i blodet og en mindre del indgår i musklerne. Den resterende del er bundet til proteiner lagret i blandt andet lever, tarmslimhinde og knoglemarv. Jern er særligt afgørende for produktionen af ilt i vores krop.
     
    Kroppen forbruger og mister jern hele tiden [2]. Det gælder især for menstruerende kvinder, små børn, teenagers samt gravide. Størstedelen af den jern vi har i kroppen, genbruger vi. Derfor er det som udgangspunkt kun en mindre del, der skal tilføres via kosten eller kosttilskud.



    Jern spiller blandt en rolle i [3]:

     

    • Dannelsen af hæmoglobin: Jern er byggestenen for hæmoglobin, et protein i de røde blodlegemer, der sørger for at binde ilten til blodlegemerne og transportere den fra lungerne og rundt i kroppen. Jern øger antallet af røde blodlegemer, hvilket øger ilten i kroppen og giver mere energi.
    • Et normalt immunsystem: Jern bidrager til at begrænse inflammation, vira og lignende blandt andet ved at sørge for iltning og udrensning
    • At mindske træthed: Lave niveauer af jern øger risikoen for udmattelse og træthed grundet mangel på ilt
    • De kognitive funktioner: Et normalt iltniveau bidrager til optimal koncentration, hukommelse, opmærksomhed, indlæring mm.
    • En sund graviditet: Under graviditeten øges blodmængden og antallet af røde blodceller, for at skabe næring til fosteret. Denne proces kræver jern.
    • Den fysiske styrke: Jern øger den fysiske formåen og udholdenhed, særligt ved musklernes præstationsevne. Jern bidrager også til at undgå inflammation og ømhed.
    • Kvaliteten af hud, hår og negle: Jern bidrager til en bedre hud, stærke negle og et sundt hår 
    • Celledeling: Ved for eksempel graviditet eller i de perioder, hvor børn vokser særligt meget, forekommer der mange celledelinger. Dette kræver et øget behov for jern.  
    • Energistofskiftet: Jern indgår i de processer, hvor kroppen omsætter blandt andet makronæringsstoffer til energi, så kroppen kan fungere optimalt.

     

    Jernmangel
    Ofte er årsagen til jernmangel uhensigtsmæssige madvaner eller en ensidig kost. Mangel på jern kan også skyldes udfordringer med at optage jern, for eksempel grundet sygdom. 

    Lave niveauer af jern ses særligt hos kvinder i den fødedygtige alder, og det er ikke kun i Danmark, men på verdensplan. En årsag kan blandt andet være at kvinder, særligt yngre kvinder, spiser mindre kød sammenlignet med mænd. Desuden er det et faktum, at fertile kvinder naturligt mister blod hver måned, og derfor har brug for mere jern. Ældre mennesker kan også risikere at få jernmangel, på grund af kost, medicin, sygdom og en dårligere evne til at optage.

    For lave jernniveauer ses også hos veganere og vegetarer, hvis de ikke er opmærksomme på at få nok jern via andre jernholdige fødevarer end de animalske. Og endelig har sportsfolk også et større behov for jern, hvorfor de skal sørge for at holde deres jerndepoter ved lige [4].


    Jern lagres som ferritin i eksempelvis leveren og milten, og transporteres ud i blodet som transferrin, et protein. Det er blandt andet disse to markører, man kigger på når man undersøger for jernmangel.
     

    Symptomer og tegn på jernmangel kan være [5]:

    • Træthed og udmattelse
    • Bleghed
    • Blodmangel
    • Kolde ekstremiteter (hænder og fødder)
    • Åndenød
    • Forstoppelse
    • Hovedpine, kvalme, svimmelhed
    • Skrøbelige negle, porøst hår og hårtab
    • Langsom sårheling
       

    Vegetabilsk jern versus animalsk jern
    Der findes to typer af jern: hæm-jern og non-hæm-jern. Hæm-jern kommer fra hæmoglobin samt myoglubin og findes i animalske kilder. Non-hæm-jern findes i animalske kilder såvel som vegetabilske kilder.  Hæm-jern optages markant bedre i kroppen end non-hæm-jern. Hvor hæm-jern har en optagelighed på omkring 20 – 30 %, har non-hæm-jern en noget lavere optagelighed på omtrent 1 – 10 % [6]. Dog forbedres optagelsen betydeligt ved samtidig indtagelse af vitamin C. Vitamin C findes naturligt i større mængder i eksempelvis peberfrugt, kiwi, hyben, papaya, grønkål og blåbær.


    Gode kilder til jern er blandt andet:

    • Kød og lever
    • Skaldyr og fisk
    • Fjerkræ, lever og æg
    • Bladgrønt, bønner og mørkegrønne grøntsager
    • Quinoa og havre
    • Græskarkerner, hampefrø og mandler
    • Mørk chokolade (fra 70%)
    • Svesker og rosiner
    • Persille
       

     

    Jern som kosttilskud
    Hvis du oplever, at du er i jernunderskud og har fået konstateret jernmangel, så er der flere typer af tilskud, der kan hjælpe med at løfte niveauerne. Der findes også to forskellige kilder af jern, når det gælder kosttilskud: hæm-jern og non-hæm-jern. Dernæst kan du vælge om det skal være som tablet, som dråber eller i flydende form. Visse jernkosttilskud fås også med urter eller vitamin C, som kan hjælpe med at øge optagelsen.

     


    Sådan sikrer du dog den bedste optagelighed
    Optagelsen af jern, både fra jernholdige fødevarer og kosttilskud, kan påvirkes af andre fødevarer, vitaminer, mineraler samt medicin. Jern sammen med vitamin C, i form af en tablet eller fødevarer, øger optaget betydeligt. Jern hæmmes derimod når det tages sammen med blandt andet calcium, vitamin E og zink. Til gengæld kan jern sammen med B12, folsyre og B6 forbedre lave blodniveauer.

    Du skal være opmærksom på at jernoptaget, særligt fra non-hæm-jern, også kan mindskes når det indtages i forbindelse med eksempelvis kaffe, te, fiberholdige fødevarer, visse plantestoffer og mælkeprodukter. Jern kan påvirke effekten af medicin som antibiotika, antabus, medicin mod knogleskader og knogleskørhed. Det er en god idé at indtage jernholdige fødevarer eller kosttilskud et par timer før eller efter eksempelvis te, kaffe og medicin.

    Læs også: Dit jernoptag ødelægges af din morgenkaffe

    Nogle kan opleve mavegener ved kosttilskud med jern. Derfor kan man med fordel tage det i forlængelse af et måltid for at skåne maven. Vær blot opmærksom på de fødevarer, der kan blokere for optagelsen af jern. Andre oplever forstoppelse eller kvalme, hvorfor det kan være en ide at skifte til en anden form for jerntilskud eller prøve med en mindre dosis.

    Mange har glæde af jerntilskud med cheleret jern (hvilket betyder, at jern er bundet til eksempelvis en aminosyre), der bidrager til en øget optagelighed samt er mere mild mod maven (blandt andet fordi denne form ikke kræver samme mængde mavesyre for at blive opløst). Du kan finde denne form for jern som blandt andet bisglycinat i kosttilskud. 


    Anbefalet dagligt indtag (via kosten eller kosttilskud):
    Børn – 6-8 mg per dag
    Unge – 12–15 mg per dag
    Kvinder menstruerende – 12-18 mg per dag
    Gravide kvinder – 20-30 mg per dag
    Ammende kvinder – 15-20 mg per dag
    Kvinder ikke menstruerende – 10 mg per dag
    Mænd – 10 mg per dag
    Sportsfolk – 20-25 mg per dag
    Veganere og vegetarer – Mænd 18 mg per dag, kvinder 32 mg per dag


    Godt at vide:
    Jern som tilskud bør kun tages ved bevist lave jernniveauer eller jernmangel, da det er muligt at overdosere. Tal altid med din læge inden du begynder at tage kosttilskud. Ved behandling af jernmangel kan det anbefales at få tjekket sine jernniveauer løbende via blodprøver, samt at justere dosis når niveauerne igen er normale. 


    Læs også Populær kost øger risiko for hjertekarsygdomme 


     

     

    Referencer
    [1]  

    Fødevaredirektoratet (2002) "Jern - bør forsyningen i den danske befolkning forbedres?" ISBN: 87-91189-52-7

    [2]  

    Bell, S, Rigas, A, Magnusson, M, m.fl. (2021) "A genome-wide meta-analysis yields 46 new loci associating with biomarkers of iron homeostasis." Communications Biology: Article number: 156 https://doi.org/10.1038/s42003-020-01575-z |

     

     

    [3]  

    Abbaspour, N, Hurrel, R, Kelishadi, R (2014) "Review on iron and its importance for human health" National Library of Medicine: PMID: 24778671

    [4]  

    Chatard, J, Mujika, I, Guy, C, m.fl. (1999) "Anaemia and iron deficiency in athletes. Practical recommendations for treatment." National Library of Medicine: doi: 10.2165/00007256-199927040-00003

    [5]  

    Harvard, School of Public Health (2023)  "Iron" Tilfængelig hos: https://www.hsph.harvard.edu/nutritionsource/iron/

    [6]  

    Hooda, J, Shah, A, Zhang, L (2013) "Heme, an Essential Nutrient from Dietary Proteins, Critically Impacts Diverse Physiological and Pathological Processes"
    National Library of Medicine. doi: 10.3390/nu6031080